Indsamling til Fremtidens Museum Rebild:
Opråb: Museum Rebild har brug for din hjælp!
Har du lyst og mulighed for at støtte os i bestræbelserne på at skaffe den nødvendige kapital, til at kunne igangsætte et projekt ”Fremtidens Museum Rebild”, der skal føre vores gamle og nedslidte museumsbygning frem til et tid svarende niveau. Det vil gøre at det bliver muligt for os at tilbyde den service og formidling, der svarer til nutiden. Vi vil fortsat gerne kunne fortælle historierne fra Rold Skov, fortælle om den store danske udvandrerperiode fra 1860'erne – 1920'erne og fortsat skabe rammerne for indsamling af materiale, der belyser den danske musikalske folkekultur, men i høj grad også rammerne for den levendegørelse af kulturhistorien, musikken og dansen, som museet har praktiseret siden 1951.
Renovering - forprojekt:
Med henblik på at igangsætte et renoveringsprojekt er det nødvendigt, at der laves tegninger, beregninger o.sv. – altså et forprojekt – der vil danne baggrund for ansøgninger om midler til selve projektet. Et forprojekt der skal gøre store og centrale fonde interesseret i at støtte fornyelsen af Rebild Kommunes kulturhistoriske formidling.
Beløb:
Museet har indhentet tilsagn fra LAG-midlerne på 300.000 kr. – dog under forudsætning af at museet selv skaber et tilsvarende beløb. Med tilskud fra kommunen, fonde og donationer fra private, har museet indtil nu samlet ca. 100.000 kr. Der mangler ca. 200.000 kr. for at kunne igangsætte udarbejdelse af projektplan, tegning og beregninger. Denne planlægning er nødvendig for at kunne søge store fonde, til det egentlige renoveringsprojekt. Vi vil være taknemmelig for donationer, stor som små der kan være med til at sikre igangsætningen af forprojekt.
Du kan benytte bankoverførsel eller mobilepay:
Bank: Reg: 9070 – Konto: 2076893767
Mobilepay: 206416
Med venlig hilsen Museumsinspektør Niels Jørn Østergård
Mobil: 21422949 eller Fastnet: 98391604.
Museum Rebild - juli 2026