Museum Rebild:

Museet for Liv, Udlængsel og Folklore.

Liv refererer til Kulturhistorien i Rold Skov området. Udlængsel – de mange tusinder, der udvandrede til USA fra1860-1920 og Folklore refererer til den levende folkemusik og dans. Se museets informative og spændende udstillinger om disse temaer

  • Drømmen om lykken i Amerika:
    Museets udstilling fortæller historien om Den danske udvandring til Amerika fra 1850 til 1920.

  • Rold Skovs kulturhistorie:
    Danmarks største skov har mange spændende historier at fortælle. På museet kan du får et udvalg af fortællinger om solsten, vikingeskatte, dronning Margrethe I, krybskytter, skovfogeder og andre spændende personer. Læs f.eks. om oldtiden i området her på hjemmesiden.

  • Folkemusikken og dansen:
    Museum Rebild har en stor folkemusiksamling bestående af instrumenter, danse, viser og folkemusik. Se også  Folkemusikarkivet.dk. Siden 1951 har der være spillet og danset i levende tradition og hver søndag eftermiddag er der stadig gammeldans fra kl. 14-17, som er en sjov oplevelse for alle aldre.

  • Savværksmuseet Vedsted Skovhus:
    Savværksmuseet en afdeling af Museum Rebild, og drives af en flok frivillige ”savskærere”, organiseret i Rebild Savværkslaug. Disse vedligeholder savværksmaskinerne og kører med dem som et arbejdende museum. Hold øje med åbningsdage, hvor publikum er velkomne.

     

Frivillige søges:

Kig forbi vores stand til frivilligfestivalen i Skørping idrætscenter d. 28. september fra 10-15.00, eller kom gratis til Åbent hus på Museet den 4.okt. kl 13.30 og oplev Museum Rebild i aktivitet og mød nogen af de frivillige.
 
Måske interesserer du dig for lokalhistorie, udvandrertiden og folkemusik og har lyst til at formidle den til andre? Så kan du melde dig til vores gruppe af frivillige museumsformidlere.
 
Måske kan du lide at snakke med mennesker – og vil nyde at bruge dit engelske, tyske eller franske? Så kan du blive en del af gruppen omkring vores museumsbutik og café.
 
Måske savner du godt selskab med andre om en praktisk opgave og en kop kaffe? Så kan du melde dig som handyman.
 
Du kan også bare kontakte museumsinspektør Niels Jørn Østergård 21 42 29 49 direkte eller skrive til spillemandsmuseet@mail.dk. 
Se vores frivilligbrochure her

Se film lavet i samarbejde med Filmmager Bjarne Hermansen og medarbejdere på Spillemandsmuseet. Læs mere om historien bag museet.

 

Søndagsdans

Alle søndage fra kl. 14 - 17 med folkemusik, hygge og dans i salen. Entrépris 50,00 kr. Mulighed for at købe et årskort med rabat.


Åbningstider:

Se hele årets åbningstider her

Café og butik:

I museumscaféen finder du bl.a: IS, kaffe/te, kage. Se prisliste.
Desuden kan du købe souvenirs, håndlavede unika ting, honning og mjød, bøger om lokalhistorie og folkekultur, folkemusik CD'ere og noder og meget mere. 

Smileyordning

Seneste kontrolrapport:

 

Marionetdukker på spil. 

Seneste opstilling se lille video med Frøken regnvejr.

Der findes ikke et museum for marionetteater i Danmark, men d. 16. juni 2023 åbnede en særudstilling på Museum Rebild med dukker og rekvisitter fra Skørping Marionetteater, der har eksisteret i 46 år.

Udstillingen fortæller marionetteatrets historie og giver et indblik i denne specielle, eventyrlige teaterform, der taler til både børn og voksne, men er også en hyldest til teatrets stifter Denise Bindeballe, der har skabt de mange håndskårne trædukker.

Skørping Marionetteater har en fast scene i Skørping, men har rejst rundt i hele Danmark og mange lande i Europa. I forbindelse med udstillingen etableres en lille scene, hvor børn og barnlige sjæle kan prøve at trække i trådene. Læs mere.

Museum Rebilds udvandrerudstilling er støttet af LAG-Himmerland under Den Europæiske Landdistriktsfond for Udviking af Landdistrikterne.

Se: http://ec.europa.eu/agriculture/rural-development-2014-2020/index_da.htm