Bronzealder 1700 - 500 f. Kr. Anskuelsestavle fra 1925

Bronzealderen- en epoke i solens tegn

Den gyldne tidsalder

For ca. 4000 år siden begynder en ny og skelsættende epoke i Sydskandinavien. Via forbindelser med kulturer fra Syd og Mellemeuropa dukker det nye metal, bronzen, en legering mellem kobber og tin op i Norden. Hurtigt bliver det nye metalhåndværk udviklet på et højt specialiseret niveau, og måske må flintesmeden nu lære sig en ny teknologi for at kunne forarbejde det nye gyldne metal, bronzen, om til redskaber, våben og smykker.

I bronzealderen følger der med de udvidede kontakter til kontinentet nye religiøse forestillinger, og et nyt tankesæt vinder frem og dermed også nye ceremonier. Solen indtager nu en helt ekstraordinær og universel plads i bronzealderens religion og kult. Solen er selve symbolet for den livsnødvendige og livgivende kraft for mennesker, dyr og afgrøder.

Collage: MuseumRebild ©

Solopgang ved gravhøj i Skindbjerg

Gennem hele bronzealderens 1200 år lange periode går solens motiv igen og igen på bronzegenstande, som smykker, sværd, bælteplader og rageknive. Store helleristningsområder med bl.a. ristede skibs -og solsymboler finder vi specielt på Bornholm, Nordvestsjælland og i Sydsverige. I det øvrige Danmark finder vi en sjælden gang solens tegn på løse sten, og når det hænder da ofte i tæt forbindelse med de mange store gravhøje, der blev opført i bronzealderen.

Skindbjerg: Solen i zenit over gravhøjen og det hellige vand i Blåhøl.

Solsten i Himmerland

Specielt i Himmerland er helleristningsstenene godt repræsenteret, idet ikke mindre end 7 sten med den hellige sols tegn er fundet og registreret. Den sidst registrerede solsten i Danmark er ”FRUERHØJSTENEN”, fundet tæt ved ådalen på bakkedraget ved Skindbjerg lige oven for Lindenborg Å.

Kort: Museum Rebild ©

Solstenen fra Skindbjerg

Fruerhøjstenen - en sten med helleristninger

På bakkerne oven for Lindenborg å, ligger syd herfor bebyggelsen Skindbjerg. Stedet, såvel som navnet Skindbjerg, syntes som skabt til at ære den sol, der i bronzealderen var centrum i gudetro og kult. Kun i glimt lader stedet og fundne genstande os ane den fjerne fortid. For mere end 3000 år siden indgik en helt speciel sten i en af de mange gravhøje der lå spredt oven for ådalen. På stenen er indhugget det hellige tegn for solen og hjulet, symbolet for livet og året der til stadighed går i ring.

Højens og stenens placering før 1920 Solstenen i museets udstilling

Stenen stod antageligt til skue på gravhøjen, eller måske indgik den i en stenkreds rundt om denne. Højen blev som tusinde andre høje ofret i landbrugets, fremskridtets og udviklingens navn og sløjfet for 100 år siden. Men stenen, med solens og hjulets tegn, er bevaret og fortæller i dag om en mytisk oldtid, men lader os kun ane de riter og ceremonier, der knyttede sig til den religiøse dyrkelse af solen.

Fruerhøjstenen er i dag at se i en udstilling på Museum Rebild.

Bonden, højen og stenen

Ejeren af Fruerhøjgård i Skindbjerg, Kristoffer Sloth, beslutter i 1920 at inddrage mere jord til dyrkning ved at udjævne endnu en høj på marken ned mod Lindenborg Ådal. Under arbejdet, - tæt på selve den høj, som bærer navnet Fruerhøj, og som nu ligger fredet på gårdens jorder, - finder Kristoffer Sloth stenen med hjulkorset/ soltegnet. Han er straks klar over, at han har gjort et usædvanligt fund. Stenen bringer han hjem til gården og den sættes op ad kostalden på gårdspladsen, som den fine og sjældne sten den er.

En af Skindbjergs mange gravhøje

Henry Sloth

Fruerhøjgård i Skindbjerg

Sønnen Henry Sloth overtager Fruerhøjgård i 1940 og med denne også solstenen fra den sløjfede gravhøj. I år 2000, firs år efter at den blev fundet, overdrager Henry Sloth stenen til Museum Rebild, hvor den nu er at se i nyopsat udstilling.

Fint besøg omkring en sten

Amerikas ambassadør og Flemming Kaul fra Nationalmuseet besøger museet

Helleristninger kan være særdeles svære at se, og ofte opdages de ved en tilfældighed, når lyset falder helt rigtigt på stenen eller klippen.

Skib ristet i sten fra Tanum i Sverige

Skibet fremstår opmalet

Foto: Kjeld Thomsen og Museum Rebild

Således blev en tanke da også vakt på museet, da en solstråle en forårsdag i 2012 pludselig rammer solstenen fra Skindbjerg. Hjulkorset/soltegnet står klart og fint, men er der mon også et skib indhugget i solstenen?

Formodningen er så stærk, at Museum Rebild kontakter Nationalmuseet, hvor ekspert i bronzealder og helleristninger, dr. phil Flemming Kaul anser det for en reel mulighed. En dag i august får museet fint besøg af Flemming Kaul. Han besøger museet sammen med den daværende amerikanske ambassadør Laurie Fulton, med hvem han kører rundt i det nordjyske for at se på arkæologi og historiske seværdigheder.

Desværre kan eksperten ikke verificere et skib i museets solsten, selv efter grundige undersøgelser. Han formoder dog, at stenen blev udvalgt til at bære solens hellige tegn, idet naturen har ved et under selv mejslet et skib ind i stenen. Dog bringer besøget en nyopdagelse med sig: I centrum af hjulkorset/soltegnet er en skålgrube indmejslet som hjulnavet eller som centrum for solen.

Ambassadør Laurie Fulton modtages med lyng fra Rebild Bakker

af inspektør Niels Jørn Østergård og museumsformidler Bodil Tvedegaard

Fruerhøjstenen undersøges grundigt

Det fine besøg sluttes af med kaffebord og gave til ambassadøren i form af Rebildbrochen

Stadigvæk kan vi dog spørge os selv, når vi går forbi stenen: ”Er der alligevel ikke et skib?” Kom og kig efter og døm selv … men eksperten har jo nok desværre ret.

Pragtfund fra moser, enge og marker

At religionen gennem et par årtusinder har stået i solens tegn, vidner flere gyldne fund af den skinnende bronze og det røde guld om. Flere rigdomsfund er gennem tiderne dukket op fra ådalens marker, moser og vådområder. Noget tyder på, i kraft af de rige nedlæggelser der findes i området omkring Lindenborg Å, og de mange bopladsspor vi har fra bronzealderen i Skørping og Støvringområdet, at en rig magtelite har beboet området for små 3000 år siden. Området har dengang været meget mere vandfyldt og udgjort et stort sejlbart område, og da vand forbinder og ikke adskiller, må vi tænke os at nye tanker, viden, metaller og genstande, ja et helt nyt mindset, kommer af vandvejen fra Mellem og Sydeuropæiske områder til Himmerland- solens land.

Offergaven til guderne ... et muligt scenarie:

"På det flade land, lidt nord for den vandrige å i det sumpede og våde område, ligger bopladsens huse med de afrundede gavle. Det er midt om sommeren, og på de små agre står afgrøderne snart modne, og i de nærliggende kær står græsser og den blomstrende kærgaltetand i fuldt flor. Men denne dag er helt særlig, for landsbyen vil i dage yde et offer til guderne, - magterne der opretholder balancen mellem menneskene og naturen. Et par af bopladsens kvinder vil i den forbindelse overdrage det fineste de ejer til fællesskabets bedste: De gyldne bronzesmykker. Med bopladsens øverste i spidsen begiver bebyggelsens medlemmer sig nu i samlet flok, hen af vasen, den lille grenflettede vej, over kærrerne, ned til det dybe runde vandhul, hvori de gyldne gaver forsigtigt bliver nedsænket, - ved kanten af den hellige sø..."

Collager: Museum Rebild ©

… Således kan vi forestille os, at det måske kan være foregået, for næsten 3000 år siden, da de fine bronzesmykker - anbragt i en skinnende spand - blev ofret til stedets guder ved Vaseholm lidt syd for Støvring. Tankerne, religionen og ritualerne i forbindelse med nedlæggelsen af offergaven er os dog ubekendte, og vi må som ovenfor lade fantasien og de arkæologiske fund fortælle historien.

Søren med sit skattefund, dateret til midten af bronzealder, ca. 1000 - 800 f. Kr.

Foto : Per Kolind

En majdag i 1992...

...først da ser offerfundet for første gang dagens lys i næsten 3000 år. En skoledreng, Søren Guldbæk Sørensen, får æren for det fine fund. Historien er følgende. På Vaseholms marker ønsker man at dræne den våde mosejord. Fra en højtliggende mose bortgraves den våde mosejord. Ved harvningen og udjævningen af tørvejorden dukker de første dele af skattefundet op. Disse bringes med hjem, men erkendes ikke umiddelbart som oldtidsfund. Først da den 10 årige Søren ser delene og straks løber ud til findestedet og opdager hængekarrene, genkender han dem som genstande fra oldtiden. Senere deltager forældrene Mette og Svend i skattejagten sammen med Aalborg historiske Museum og flere genstande dukker nu op. I alt finder man to spiralarmringe, tre bøjlenåle, to hængekar og en bronzespand, ... et fantastiske fund på næste 2,5 kg bronze.

Fundet kan i dag ses på Vikingemuseet, Lindholm Høje. En del af Nordjyske museer.

1: To hængekar, brugt som bæltedåser/ tasker uden på kvindedragten

2: Bøjlenåle båret på brystet

3: To spiralarmringe

4: Bronzespand import fra Øst- eller Mellemeuropa

Rekonstruktionsforsøg af bronzespanden fra Vaseholm. Kilde: Danefæ, skatte fra den danske muld. 2010. Lise Frost, tegning Maj Olika

Var der mere i mosen?

At lytte til ældre folks erindringer og fortællinger er altid berigende for et museum. Ligeledes i tilfældet Vaseholm. Her lyder beretningen, at der i gammel tid, i den lille mose, var fundet to økser samt nogle bronzerør, der måske kunne stamme fra to lurer. Men ak, intet af dette kan verificeres, og om sandt var, er de nok forlængst omsat i klingende mønt til dem eller de, som måtte have gjort sådanne fund.

Optegnede helleristninger

fra Underlös Hällristningsmuseum, Sverige, af henholdvis lurblæsere og mænd med processionsøkser.

Foto Museum Rebild

Bækkedalfundet - Bronze, guld og læder

Det lille hornede dyr, edsringen af guld samt den lille ornamenterede bronzeøkse

Foto: Nordjyske Museer

Det seneste pragtfund fra å-og dal-området er Bækkedalfundet fra august 2014. Den indholdsrige skat blev fundet af to dygtige metaldetektorførere Rene Skjødt og Søren Lund Thomsen på en mark lige uden for Gl. Skørping. Museumsinspektør ved Nordjyske Museer, Torben Sarauw, overtog herefter udgravningen.

En krukke blev engang i slutningen af bronzealderen, mellem 900 - 700 f. Kr. nedsat i Bækkedalen ved Gl. Skørping, formodentlig under en ceremoni som vi i dag kun kan gisne om. Krukkens, hvis hele indhold var på 4, 9 kg bronze, og hvoraf de 2,1 kg var spredt ud over marken, indeholdt både ringe, armbånd, ragekniv, små figurer, hængekar og en mængde hesteudstyr i bronze, samt et næsten komplet sæt seletøj af læder og med hovedtøj i bronze. I alt var der 250 små og store bronzegenstande og fragmenter, der i alt repræsenterede 145 forskellige genstande. Helt unikt og exceptionelt, for både Danmark og hele Europa, var læderet så godt bevaret, at både syninger og dekorationer i skindet var tydelige. Remmene blev mirakuløst konseveret af de metaller, der sammen med læderet lå i lerkarret. Specielt for fundet var også, at det både indeholdt genstande fra den feminine og maskuline sfære. På Kvindesiden finder vi: hængekarene, tynde sammenbundne halsringe, manchetarmringe og et kornsegl. På mandesiden: bronzeøkse (dølleøkse), ragekniv med skib, tveægget kniv og et lille dyrehoved (tyr eller hornet hest, måske hørende til en vogn). Som kronen på værket indeholdt lerkrukken også en lille armring i guld, en såkaldt edsring. Den er at betragte som et vigtig statussymbol for den høvding, som sad på magten i Bækkedalen for snart 3000 år siden.

Krukken bliver hjemtaget som et præparat, bliver røntgenfotograferet og CT scannet og færdigudgravet på Bevaringscenter Nord af kyndige konservatorer. Fundet bliver udstillet på Vikingemuseet Lindholm Høje og senere sendt til til vurdering på Nationalmuseet i København. Pt er de fine genstande igen i Nordjylland i forskningsøjemed. Bækkedalsfundet var at finde som nr. to på Danefæ top- ti-listen i 2016, listen over de vigtigste fund i Danmark.

Bæltedåsen med halsringe og guldring Hovedtøj fra hesteudstyret med rasleblik

Foto: Museum Rebild og Nordjyske Museer

En gang tidligere i 1845 er der på Teglgårdens matrikler, på bakkedraget syd for ådalen, dukket guld op fra bronzealderen. Et depotfund bestående af en kraftig edsring og to guldringe af dobbelttråd blev fundet nedlagt ved en stor sten. Guldringene befinder sig i dag på Nationalmuseet.

Høj - højere- højest

Illustration: fra Moesgaards bronzealderudstilling.

Foto: Museum Rebild

Må vi gætte...

...og har vi måske en

ukendt "Egtvedpige" i sin egekiste i en af de over 50 gravhøje, som ligger i Nørreskoven?

Tegning: Sikker Hansen

Foto: Lone Andersen

Stenrækker og stencirkler i Nørreskoven