Museum Rebilds historie

De to ildsjæle

Det var en lille flok ildsjæle, der tog initiativ til at oprette et museum ved Rebild Bakker. Et museum, der både skulle indeholde hjemstavnens historie, men også være hjemsted for den traditionelle folkelige musik i Himmerland. I denne periode oprettedes der flere lignende hjemstavnsmuseer i Danmark, men Rebild var det eneste, der også fokuserede på traditionsmusikken.

To personer var udfarende med initiativet nemlig fyrbøder og spillemand Evald Thomsen (1913-1993) og skovløber Emil Blicher (1899-1968). Evald Thomsen havde allerede i 1940’erne startet en indsamling af gamle noder og instrumenter, samtidig med at han opbyggede et net af kontakter til nordjyske spillemænd. I 1947 arrangerede han det første gammeldags bal på hotellet i Skørping. Musikken leveredes af Thomsens netværk af gamle spillemænd.

Det blev en succes, og sammen med Emil Blicher stiftede de Himmerlandsforeningen for Skørping og Omegn i 1949. En meget aktiv balforening der også var engageret i livet i og omkring Skørping. I 1950 gennemførte Himmerlandsforeningen og Skørping Borger og Håndværkerforeningen en folke- og børnefest med blandt andet optog af pyntede vogne, som man gentog i flere år.

Det blev også disse to ildsjæle, der sammen med Himmerlandsforeningen stod for oprettelsen af det første museum i Rebild, med navnet Hjemstavns- og Spillemandsmuseet

Søndagsdansen opstår

Allerede fra det første år mødtes de gamle spillemænd på museet, for at spille sammen. Det foregik som regel om søndagen, og snart blev der danset til. Denne søndagsdans er stadigvæk et fast tilbud på Museum Rebild, her 70 år efter, og med de nye generationer af spillemænd. Museet blev en succes, og spillemændene gjorde det kendt, bl.a. ved at medvirke i radio- og fjernsynsudsendelser.

I to omgange udvidedes museet, nemlig i 1957 og 1960. Der kom for eksempel en sal, der kunne rumme 150 gæster. I 1958 bliver muset en selvejende institution.

Det levende miljø omkring folkemusikken førte til nært samarbejde med Dansk Folkemindesamling, og Evald Thomsen og visesangeren Ingeborg Munch, fra Torup, kommer begge på finansloven som statsansatte konsulenter i den traditionelle folkemusik. 

Museet brænder og genopbygges

I 1963 skete katastrofen, hvor museet brændte og det hele gik tabt. Evald Thomsen havde bosat sig på Fyn og var ikke tilknyttet museet mere.

Emil Blicher tog imidlertid handsken op og med gode lokale støtter og hjælpere, lykkedes det at rejse midler til en ny museumsbygning, der står der den dag i dag. Den blev indviet i 1964.

Hovedvirket for museet blev fortsat den lokale historie i Rold Skov og folkemusikken. Det lykkedes at skabe en ny samling af genstande og arkivalier fra egnen, og langvejs fra blev der doneret nodebøger og instrumenter. Levendegørelsen og arbejdet med de folkelige traditioner er stadig i højsædet, og på nogle områder var museet noget forud for sin tid. I dag er der ikke et museum i Danmark uden, der foregår levendegørelse af udvalgte emner.

Hjemstavns og Spillemandsmuseet anno 1951

Det første Museum Rebild:
Hjemstavns og Spillemandsmuseet anno 1951

Evald Thomsen - Stifter af museet - med sønnen Hard

Evald Thomsen - Stifter af museet - med sønnen Hardy

Emil Blicher stifter af museet

Emil Blicher stifter af museet

Folkemusikken i 70'erne

I 1970’erne sker der en opblomstring af interessen for dansk traditionel folkelig musik. Mange steder rundt om i Danmark fik unge mennesker lyst til at lære at spille violin og andre klassiske instrumenter udi folkemusikken. Der blev også et behov for at møde de gamle, dem som stadigvæk havde det som en tradition. I virkeligheden kalder vi perioden for den danske ”revival” af dansk folkekultur. Her kom museet i Rebild til at spille en vigtig rolle, idet her var der jo i forvejen et levende og aktivt folkekultursmiljø. I de følgende år i 1970-80'erne valfartede unge entusiastiske folkemusikere til Rebild, for at suge til sig hos de rutinerede spillemænd.

Der viste sig behov for at styrke læringen og fortsættelse af spillemandstraditionen, så i 1973 oprettede museet en aftenskole, hvor der blev undervist i instrumentalspil, sammenspil og dans. Det blev en succes, og utallige er de elever der har fået deres første undervisning på violin og harmonika.

Fra 1974 afholdtes der hvert år i Bededagsferien seminarer, hvor en række af kendte danske folkekunstnere medvirkede og gav deres traditioner vider til de unge – det var virkeligt et møde mellem mester og lærling - for nogle oplevelser de aldrig ville glemme.

Museet får en museumsinpektør

I 1978 blev Niels Jørn Østergård ansat som museets første leder med faglig baggrund. Det blev også starten på en omstrukturering og nytænkning i de faste udstillinger, samtidig med blev taget initiativ til mange somres levendegørelse med husflid og håndværk. Folkemusikarkivet på museet kom også i faste rammer, og der etablerede en række indsamlingsprojekter i Nord- og Midtjylland- i nært samarbejde med Dansk Folkemindesamling. En række større særudstillinger blev også præsenteret i salen bl.a. omhandlende: Stormfald, Fastelavnstraditioner, Husmandsbevægelsen osv. Omkring 1980 fik museet en filial på skovløberstedet ”Søndre Lejehus” (nu Rebild Naturskole). Her blev der lavet udstilling i ladebygningen om skovbrugets historie og stuehuset blev indrettet til bolig for museumslederen.

Spillemands-Jagt og Skovbrugsmuseet opstår

I denne periode omdøbtes museet til Spillemands-Jagt og Skovbrugsmuseet, udfra den betragtning at det bedre dækkede hele virkefeltet.

Driften af museet har igennem årene været en kombination at et kommunalt driftstilskud, og entre fra de mange gæster der besøger museet, samt virksomheden af butiks- og cafedrift. Denne konstruktion har kunnet dække de basale driftsudgifter, samt aflønning af en halvtids museumsinspektør til varetagelse af det organisatoriske og faglige arbejde.

Museets frivillige

Alligevel kan museet opvise et meget højt aktivitetsniveau, der har resulteret i en høj grad af formidling. Det har kunnet lade sig gøre med et meget stort antal frivillige, der er aktive på mange forskellige områder. Lige fra håndværksmæssige opgaver til indsamling, registrering og frembringelse af spændende udstillinger. Desuden et stort antal spillemænd der varetager levendegørelsen af folkekulturen. Det er en meget vigtig del af livsnerven i arbejde med museet, og giver nogle rammer og indhold, der gør museet til et levende kulturhus.

En filial er kommet til, nemlig Savværksmuseet på Vedsted Skovhus i Rebild, et fornemt samarbejde med Naturstyrelsen Himmerland.

Museum Rebild idag

Status efter godt 70 år

Hvad er så status her i 70 året – mange overvejelser, tanker, visioner, perspektiver er løbet igennem sandet i alle disse år. Indimellem har der været virkelig udfordrende perioder, med store driftsmæssige problemer, til andre tider har ideerne om udvidelser og byggeprojekter været på tegnebrættet. For bestyrelsen og husets brugere og interessegrupper er der ingen tvivl om, at visheden om at museet også eksisterer om 10 og 15 år er det der arbejdes med, med udgangspunkt i tilpasning og udvikling.

Spillemandsmuseet og udvandrermuseet lægges sammen og Museum Rebild opstår

En række initiativer og visionær planlægning de seneste år, har bl.a. fået til resultat, at museet nu har fået en navneændring til Museum Rebild. Dette navn dækker det bestående museum med kulturhistorien i Rold Skov, Den levende folkemusik og Rebild Folkemusikarkiv og som det nyeste Det Danske Udvandrermuseum. Blokhusmuseet på den anden side af P-pladsen har de senere år ført en stille tilværelse, til trods for at det er det eneste danske udvandrermuseum, har der ikke kunnet skabes en forsvarlig drift af dette museum.

For et par år siden opstod så ideen om at sammenlægge de to museer, sådan at Udvandrermuseet flyttes til Museum Rebild, og sluttelig i et nyt og spændende byggeri.
Museum Rebilds nuværende museumsbygning er meget nedslidt, og alene af den grund var det interessant at tænke i nybyggeri. Visionsplanlægningen er foregået mellem Museum Rebild og Rebildselskabet, der ejer Blokhusmuseet.

På et tidspunkt bød der sig en lejlighed til at Udvandrermuseet allerede nu kunne flyttes over på Museum Rebilds nabobygning Roldhøj, sådan at der reelt kunne etableres en forsøgsordning med at de to museer er sammenlagte. Der er etableret direkte adgang mellem museerne, og projektet blev indviet i 2020 den 1. juli. At det kunne lade sig gøre er takket være støtte fra forskellige fonde, Rebild Kommune og LAG midler. Til det videre projektarbejde skal der nu søges fonde, der kan være med til at dække udgifter til arkitektkonkurrence m.v.

Coronatiden på museum Rebild

Coronatiden var en hård tid for Museum Rebild, da der var lukket for gæster i omtrent 1,5 år. Museet har bl.a. haft en indsamlingskampagne i gang for at dække noget af underskuddet. Men nu er museet atter åben for publikum, og vi glæder os over at kunne fremvise begge museer og igen kan tilbyde en lag række aktiviteter.

Besøg museet

Der er mulighed for grupper og foreninger at kunne bestille en hel ”pakke” med museumsbesøg og rundvisning. Der kan tilbydes flere forskellige foredrag om blandet andet Udvandringen (ca 1 time) – Egholmborgen og middelalder i Rold Skov (ca 1 time) med flere. Forhør venligst på museet. Ellers følg os på vores hjemmeside: www.museumrebild.dk Facebook.com/MuseumRebild

Af Niels Jørn Østergård Museumsinspektør

 

70 års jubilæum 1.7. 2021

 

Den 1. juli 2021 kunne Museum Rebild fejre 70 års dagen for oprettelsen i 1951. Dagen blev ikke markeret pga. af de omfattende coronarestriktioner. Museet fejrede dog jubilæet lørdag den 30. oktober for indbudte gæster med taler, ny plakat, stort kaffebord og musik og dans. 

 

Museumsinspektør Niels Jørn Østergaard fortæller om den nye museumsplakat lavet at Luise Vandborg Foldager.