Foto: Museum Rebild
ÆLDRE STENALDER
Jæger- fisker - samlertid
Boplads fra jægerstenalderen. Anskuelsestavle fra 1925.
Jægere, fiskere og samlere i ådalen
Gennem flere årtusinder har mennesker bosat sig i områderne omkring den vandrige Lindenborg Å og det store skovkompleks Rold Skov. Skoven og vandet har både i ældre og yngre stenalder dækket en stor del af Himmerland og tilsammen skabt livsgrundlaget for både mennesker og dyr.
Den flintrige jord leverede råmaterialet til fremstilling af flækker, økser, pile og skrabere, - redskaber der stadig med held kan samles op på enge, ved skrænter og på markerne, hvor områdets jægere og bønder gennem mange årtusinder har boet, jaget og opdyrket jorden.
Flækkerne blev skabt som et multiredskab for fiskere , jægere og samlere, der altid havde brug for en skarp kniv eller en skraber til forarbejdning af føde, skind og træ. Flækkerne blev videre bearbejdet til de fine tværpile, der var uundværlige under jagten med bue og pil.
De små grove økser, frembragt af enten en flintkerne eller en skive flint, blev brugt når store træer skulle fældes og når hus eller hytte skulle bygges. Desværre er der ikke i engene fundet sikre dele af den redskabskultur, der udgjordes af henholdsvis træ, tak og ben, og som sikkert har udgjort en endnu større del af værktøjskulturen end den af sten.
Kerne og skiveøkser. Foto Museum Rebild
Holmene
Øerne og holmene i ådalen, i dag kendt kendt som Skadsholm, Buderupholm, Troelsholm, Klepholmene og Egholm, tiltrak året rundt mennesker til kortere og længere ophold i jagten på føde.
Sporene efter jægere og fiskere finder vi i tusindtal på eksempelvis på Lille og Store Klepholm, på Vaseholm og i de ophøjede områder i kæret vest for Støvring samt ved Egholm på sydsiden af Lindenborg å.
.jpg&width=1000&compression=100)
De oversvømmede kær ved Klepholmene
Flint fra området ved Egholmene: kerneøkse, bor, tværpil, flækker, flækkeblok, slagsten / slibesten.
Flækker findes overalt i den frodige ådal.
Fotos: Museum Rebild
YNGRE STENALDER - Bondestenalderen
4000-1700 f.Kr.
Nye tider- nye livsformer
Anskuelsestavle fra 1925
Boplads fra yngre stenalder med bl.a. husdyrhold, agerbrug, keramikfremstilling samt gravhøje og dysser i baggrunden
Et ny epoke - en verdensrevolution
Skridtet fra samler/ jæger til bonde og agerbruger er det største spring menneskeheden til dato har gjort. Jægerbefolkningen havde længe haft kontakt med bondesamfund længere nede i Europa, og omkring år 4000 f.Kr. slår de nye livsformer igennem i det sydlige Skandinavien. Bønderne med deres korndyrkning og dyrehold med kvæg, gris og får/ged udkonkurrerer jægerfolkene og deres kultur i løbet af blot få generarationer. Fra tidligere at skulle jage og samle sin føde, kan man nu fremstille egne fødevarer. Fiskeri og jagt ved kysterne eksisterer stadig. Fundene efter disse folk kendes i dag under navnet Grubekeramisk Kultur.
På grund af landhævning er vådområderne i ådalen mindsket betydeligt, og skoven dækker i vore dage en stor del af området. Fine slebne økser fortæller nu om en tid, hvor mennesker rydder skov til agerbrug og græsning til kvæg og får/ged. Overlevelsen var nu ikke længere kun afhængig af de naturgivne gaver fra jagt, fiskeri og indsamling. Nu var menneskers overlevelse en symbiose mellem jorden, vejret, gudernes velvilje og den nye viden om at få kornet til at gro og husdyrene til at trives for at kunne yde.
Økser fra marker, enge og kær ved Klepholmene. Foto: Museum Rebild
Fund fra holme, enge og kær
De små fine dolkstykker i flint, fundet nær den lille Mastrup Bæk, bærer fortællingen om inspiration fra fremmede egne mod syd, hvor dolke blev frembragt i det nye metal - bronzen. I nedlæggelsen, nær et kildevæld ved bækken, beretter fundene om nødvendigheden af at stå sig godt med de magter, der råder over sol og regn.
.jpg&width=1000&compression=100)
Dolkstykker fundet ved Mastrupbækken. Foto: Museum Rebild
Økser fra marker, enge og kær ved Klepholmene. Foto: Museum Rebild
Flintdolk fra Juelstrup ved Støvring. Foto: Museum Rebild
Sporene efter de første bønder i Rold Skov
Fra vådområdet omkring Lindenborg Å skærer frodige dalstrøg sig ind i skoven mod syd og mod øst. Her på bakkerne har de første bønder sendt dyrene på græs, dyrket jorden med deres lette landbrugsredskaber, og fundet bolig for både de levende og døde.
Foto: Museum Rebild
Den frodige ådal ved Ravnkilde og Gravlev Sø.
.jpg&width=1000&compression=100)
Foto: Museum Rebild
Bopladserne lader endnu vente på sig i Rold Skov, men sporene efter de døde findes massivt i store dele af det store Rold Skovkompleks. Fra den tidlige bondestenalder finder vi flere eksemplarer af stendysser og langhøje, og rester efter jættestuer skorter det heller ikke på. De runde gravhøje, de fleste formodentlig fra den sene bronzealder, finder vi med en tæthed i Rold Skov, som er helt unik. Alene i Nørreskov er der registreret 50 gravhøje på en km2. I Rebild Skovhuse ses ligeledes en tæt koncentration af gravhøje. Et godt sted at søge efter bopladser/huse er tæt ved høje og stenanlæg, hvor de levende har begravet ders døde. Så Slettingen og agrene omkring Rebild Skovhuse vil være gode områder at lede.
Stenstuen i Skørpinglund- en stendysse bygget af de første bønder i Rold Skov, - i nutiden et yndet udflugtsmål for store som små. Foto: Museum Rebild
Bevar din arv - Danmarkssangen
Fra Danmarkssangen, Hvor smiler fager den danske kyst, Johannes v. Jensen (1925)
"Alvorlig taler ved Alfarvej med Grønsvær tækket de Gamles Grave. Henfarne Slægter – forglem dem ej! I Arv de gav dig en ædel Gave. Henfarne Slægter i Landets Marv sig ej fornægter. Bevar din Arv.”
Hvad Hånden former er Åndens Spor. Med Flint har Oldbonden tømret kriget. Hver Spån, du finder i Danmarks Jord er Sjæl af dem, der har bygget Riget. Vil selv du fatte dit Væsens Rod, skøn på de Skatte, de efterlod!
Stenstuer og ønskesten
Stendyssen et ikon for Danmarks oldtid og fortidsminder
Stenstuen nord for Skørpinglund.
Foto: Kjeld Thomsen
Storstensgrave/ megalitgrave - et klassisk billede for den ældste bondekultur.
Stendysser kaldes også for storstensgrave. Tidligere blev dysseren anset som værende begravelsespladser for den døde eller dele af den afdøde. I anlæggende er der fundet genstande, der kan tolkes som gravgaver, eksempelvis en fint slebet flintøkse, kniv eller et lerkar. Nyere tolkning af stendysserne går nu hen imod, at de nærmere må ses som kultanlæg for det tidlige bondesamfund frem for et begravelsessted, men dog med ritualer hvor ligdele har indgået.
Dysserne er i nogle tilfælde blevet genanvendt, men da med flere hundrede års mellemrum, idet der senere i yngre stenalder er blevet gravlagt hele lig i dysserne.
At rydde jorden til agerbrug og husdyr samt bygge de store stenanlæg - må ses som en stor kollektiv indsats og med en fælles livsanskuelse som grundlag. De store stenanlæg står i dag som et monument for den nye tid- bondestenalderen.
En dysse med skålgruber
Overliggeren på Stenstuen med dens mange skålgruber. Foto: Museum Rebild
Stenstuen nord for Skørpinglund er Rolds Skovs bedst bevarede dysse blandt de få eksemplarer, der er tilbage i skoven. Dyssen består af fem store bæresten og en tonstung overligger.
Stendyssen er bemærkelsesværdig, idet man på den store overligger finder talrige skåltegn, der dog i dag oftest er gemt under alger og mos. Skåltgruberne er små indhuggede fordybninger i stenens oveflade, ofte med en diameter på 5 cm. De ses ofte sammen med helleristninger fra den senere bronzealder, men også i bondestenalderen er de en sjælden gang at finde. Skåltegn er udført ved prikhugningsteknik, idet man har banket med hjørnet af en mindre sten.
Skålgruberne tolkes som et helligt symbol, men der er flere bud på hvordan det skal opfattes. måske som frugtbarhedstegn, en markering af kvindekønnet, soltegn eller som små skåle til madofre til afdøde eller højere magter.
Foto: Museum Rebild
Ønskestenen i Skørpinglund
Stendyssen med det romantiske navn Ønskestenen er ligeledes en dysse fra yngre stenalder. De fem store bæresten ligger delvist begravet af jord og marksten og kun overliggeren ligger synlig over jorden.
Stenanlægget fik sit navn i starten af 1900 tallet. Skørping Sanatorium var netop blevet bygget som hospital for tuberkulosepatienter. Her opstod en tradition blandt patienterne, at de, når de var i stand til det, gik turen hen til stendyssen, der ligger en lille kilometer fra sanatoriet. Her kastede man en tiøre ind i dyssen, med håb og ønske om helbredelse. Tænk, at erindringen om dysserne som en slags offersten, måske har levet videre i folktroen lige op til det 20. århundrede.
En helt ny tradition fra vores årtusinde
EN NY TRADITION fra det 2100 århundrede: man lægger en sten på Ønskestenen, når man har besøgt den.
William og Olivia har netop ønsket, kastet en mønt ind i dyssekammeret samt lagt en sten på dyssen. Foto: Museum Rebild
Hvor var de levende?
Rold Skov gemmer endnu på hemligheden om de første bønders bosættelsessteder, men Havdalen, et dalstrøg, hvori både Stenstuen og Ønskestenen ligger, kunne være et godt bud. Her har de første bønder sikkert fældet en del af skoven, afbrændt rodstød, stammer og grene og herefter tilsået de små rydninger med kornsorter som enkorn og emmer. Senere er de små agre sikkert hegnet inde, så hverken skovens dyr eller husdyrene kunne æde afgrøderne.
Traditionen med at bygge stenkamre/dysser til de døde kom til Damark med de første bønder ca. 3900 f. Kr. Man anslår, at der gennem de næste 600 år blev bygget ca. 30.000 stendysser i Danmark, hvoraf vi finder nogle få stykker og rester heraf i Rold Skov. Ritualerne i forbindelse med nedlæggelserne af ligene var både mystiske og for nutidens mennesker makabre, idet den døde krop ofte skelleteredes inden den endelige gravlæggelse.
Jættestuen i Brændeskoven.
Foto: Kjeld Thomsen