Bronzealder, Solsten, Vaseholm, Bækkedal, Stenrækker, høje og cirkler 

Bronzealderen  

En epoke i solens tegn, 1700 - 500 f. Kr.   

 Anskuelsestavle fra 1925

Den gyldne tidsalder

For ca. 4000 år siden begynder en ny og skelsættende epoke i Sydskandinavien. Via forbindelser med kulturer fra Syd og Mellemeuropa dukker det nye metal, bronzen op i Norden. Med bronzen, der er en legering mellem kobber og tin, bliver et nyt metalhåndværk udviklet på et højt specialiseret niveau af datidens håndværkere. Måske har også den lokale flintesmed måttet lære sig ny teknologi for at kunne forarbejde det nye solgyldne metal om til redskaber, våben og smykker.

Med de udvidede kontakter til kontinentet følger også nye religiøse forestillinger. Et helt nyt mindset vinder frem. Solen indtager nu en helt ekstraordinær og universel plads i bronzealderens religion og kult. Solen er selve symbolet for den livsnødvendige og livgivende kraft for mennesker, dyr og afgrøder.

Skindbjerg- solens sted

Solopgang i Skindbjerg. Foto: Museum Rebild

I det øvrige Danmark finder vi en sjælden gang, ofte i forbindelse med de mange gravhøje fra perioden, enkelte løse sten med solens hellige tegn, hjulkorset. En sådan sten kom til syne i forbindelse med sløjfning af en gravhøj i Skindbjerg i Himmerland.

Foto og ikon: Kjeld Thomsen/ Museum Rebild

Et pragtfund fra Vaseholm

Religionen har gennem et par årtusinder stået i solens tegn. Den skinnende bronze og det røde guld vidner herom. Flere rigdomsfund er gennem tiderne dukket op fra ådalens marker, moser og vådområder. Noget tyder således på,- at de rige nedlæggelser, samt de mange bopladsspor vi har fra bronzealderen i Skørping og Støvringområdet, fortæller, at en velstående magtelite har boet på egnen for små 3000 år siden. Området har dengang været meget mere vandfyldt og udgjort et større sejlbart område med mange små holme imellem. Med skibe på hav, floder og store åer forbindes mennesker og nye tanker, viden, metaller og genstande kan udveksles. Et helt nyt mindset kommer fra Mellem og Sydeuropa til Norden og når Vaseholm i Himmerland- solens land.

Illustration: Sune Elskjær. Bragt med tilladelse fra Kulturstyrelsen

Offergaven til guderne ...

et muligt scenarie

"På det flade land, lidt nord for den vandrige å i det sumpede og våde område, ligger bopladsens huse med de afrundede gavle. Det er midt om sommeren, og på de små agre står afgrøderne snart modne, og i de nærliggende kær står græsser og  den blomstrende kærgaltetand i fuldt flor. Denne dag er helt særlig, for landsbyen vil i dag skænke et offer til guderne, - de magter der opretholder balancen mellem mennesker og naturen. Et par af bopladsens kvinder vil for fællesskabets bedste, efter et par år med sygdom blandt folk og knaphed på mad,  overdrage deres gyldne bronzesmykker, til guderne. Med bopladsens øverste i spidsen begiver stammens medlemmer sig i samlet flok hen af vasen, den lille grenflettede vej, over kærerne, ned til mosen. Ved kanten af søen bliver de fine gaver forsigtigt sænket ned i det hellige vand . Forbindelsen til det guddommelige er genskabt."

Illustration: Sune Elskjær. Bragt med tilladelse fra Kulturstyrelsen

Collage: Museum Rebild ©

Måske foregik det på denne måde, da de fine bronzesmykker - anbragt i en skinnende spand - blev ofret til stedets guder ved Vaseholm lidt syd for Støvring. Tankerne, religionen og ritualerne i forbindelse med nedlæggelsen af offergaven kender vi ikke, og vi har her ladet fantasien, de arkæologiske fund og fagets samlede viden fortælle historien.

Stenrækker og stencirkler i Nørreskoven

Mystiske tegn i Rold Skov

I Nørreskoven, en del af Rold Skov, finder man et storslået kulturlandskab. Her ses oldtidsminder fra både stenalder og bronzealder, over 50 gravhøje, adskillige stenkredse og en sjælden set 70 meter lang stenrække.

Bosætningen i Nørreskoven begynder allerede i bondestenalderen og er fortsat ind i bronzealderen. Små bopladser med et par enkelte gårde, marker og græsgange dukker op her og der efter rydning af dele af skoven. Bronzealderfolkets grave og sporene efter deres steder for religøs udøvelse finder vi ved højene, stenrækken og de mystiske stencirkler. Disser er stadig synlige i skoven i dag, men bosættelserne med huse for mennesker og dyr har arkæologerne endnu ikke fundet sporene efter. Skoven gemmer altså stadig 4- 5000 år efter at bosætningen begyndte på hemmeligheden om, hvor man boede, og hvor man dyrkede jorden.

Illustration: fra Moesgaards bronzealderudstilling. Foto: Museum Rebild

Stenrækken - en del af et kultisk ritual

Stenrækken ligger på en skråning ned mod ådalen, og er orienteret mod NV (nordvest) - SØ (sydøst),  hvilket den har tilfældes med mange af de øvrige137 stenrækker, man finder i Danmark. Den 70 meter lange stenrække består af 29 store sten, hvoraf de højste er fra 50 - 75 cm. Kun enkelte stenrækker er dateret, men de peger alle mod bronzealderperioden. Anlægget her i Nørreskoven udgår/eller går hen over en lille næsten usynlig gravhøj, ligesom stenrækken også ligger tæt på to af de meget store bronzealderhøje i skoven.

Fortolkning af et ritual

Ud fra nyere tids bronzealderforskning i myter og religion har grafisk designer Sune Elskær lavet følgende fortolkning at et ritual, som det også kunne være forgået omkring stenrækkkerne i Rold Skov: En procession med lurblæsere og fakkelbærere bevæger sig på hver sin side af stenrækken mod højen og den nedadgående sol i NV. Solen er i centrum, for solen er lig med liv og gud.

Tegning af Sune Elskær, anvendt med tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Nord for stenrækken findes en  en lidt mere utydelig stenkreds på fem diameter, med ni store sten bevaret og en stor sten i centrum. Denne kreds går hen over et skovspor, der kan have reduceret i kredsens antal af sten. 

Stenkredsene, højene og stenrækken indgår i et mønster, vi kan kalde det rituelle landskab, hvor deres indbyrdes  placeringer ikke er tilfældig, men har haft både  en religiøs og praktisk sammenhæng, der var kendt og forstået af mennesker i bronzealderen.

Kilder:  og Rud Kjems