Hvorfor mon jeg synger:

Ingeborg Munch blev en af vor tids mest kendte visesangere. I udstillingen fortælles om hendes livsforløb, sangene og husmandsstedet  i Torup i Himmerland, hvor hun boede og levede sammen Villiam. Samtidig var de ansat som ringer og graver ved Torup kirke. I billeder, film og lyd fra Rebild Folkemusikarkiv skildres visesangerens liv.

Fotografen Roald Pay (1928-1999) tog en række fotos, der viser Ingeborg og Villiams liv som husmandsfamilie i Torup i 1960 érne og 70 érne, et billede af en svunden tid.

”Er der noget, der hedder en sangdjævel?”

Ingeborg var traditionel danske visesanger, med et stort repertoire efter familie, slægt og venner. Sangene var blevet overleveret igennem generationer, de ældste med rødder tilbage til middelalderen. Ingeborg Munch havde et tæt samarbejde med Dansk Folkemindesamling siden 1959, og senere med Folkemusikhuset i Hogager. Her blev hun i 1971 ansat som konsulent, med fast løn fra statslige midler. I øvrigt sammen med spillemanden Evald Thomsen. De var begge fra Himmerland, og fik en betydelig rolle i udbredelsen af den danske folkekultur, der i disse år oplevede en sand ”revival”.

Munch familien var meget sangglad. Ingeborgs mor, Anna Munch, sang hele tiden, og gerne når der var gæster eller anden sammenkomst. Hun havde lært sangene af sin mor og bedstemor og lærte sig hele tiden nye viser. Hendes fire søskende, mostre til Ingeborg, havde ligeledes en stor sangglæde, hvilket kom til at betyde meget for Ingeborg.

I 1927 inviterede skovrider Poul Lorenzen, Anna Munch og spillemanden Hans Verner på besøg i skovridergården ved Skørping. Her blev de begge optaget på fonograf, sådan at musik og sange bevaredes på levende optagelser. Folkemindesamleren Evald Tang Christensen og komponisten Percy Grainger stod for disse lydoptagelser.

Bog og CD "Hvorfor mon jeg synger" kan købes i museets bogbutik , hvor man også kan finde gamle optagelser af Anna Munch på "Viser på valse 1-5" redigeret af Svend Nielsen.